Domaine Le Loup Bleu

Domaine Le Loup Bleu (“Den Blå Ulv”) ligger midt i en smuk, rustik og uspoleret natur nær landsbyen Puyloubier mellem Sainte Victoire-bjergene mod nord og Aurélien-bjergene mod syd. Navnet på domænet opstod som en fusion af et navn og et fænomen – det oprindelige navn på Puyloubier – ’Podium Luperium’, ’Ulvebakken’ og det magiske øjeblik efter solnedgangen, hvor det ikke længere er dag og endnu ikke nat (den blå time). I det tidsrum fyldes himlen af en dybblå farve, der transcenderer landskabet, og som bl.a. giver enhver flyver-entusiast (herunder ejerne af Le Loup Bleu) et nærmest magisk øjeblik i luftrummet.

Le Loup Bleu ejes af ægteparret Sylvie og Marc Dubois, der med en tidligere baggrund som henholdsvis læge og propelbygger søgte nye udfordringer, efter at deres børn var flyttet hjemmefra. En gammel drøm om at eje en vingård blev i slutningen af 2011 realiseret ved købet af denne smukt beliggende ejendom med tilhørende 9 ha. vinmarker. En renovering af både marker og bygninger blev foretaget straks efter overtagelsen, og da parret altid har haft stor sympati for økologi blev en konvertering til denne dyrkningsmetode iværksat fra dag ét. I vinmarkerne er det i dag Grenache-druen, der dominerer efterfulgt af Syrah, Carignan, Rolle (Vermentino) og Clairette.

Det er ægteparrets store passion for nogle af historiens mest berømte franske flyverentusiaster – Antoine de Saint-Exupéry og Jean Mermoz, der har inspireret til navnene på de vine, som i dag produceres – ”Vol de Nuit” og ”Croix du Sud”. Førstnævnte er identisk med titlen på en af Saint-Exypéry’s mest berømte romaner (”Flyvere i natten”), og det andet med navnet på Mermoz’s sidste flyvemaskine.

Rosévinene fra Domaine le Loup Bleu er på fornemmeste vis arketypiske repræsentanter for den tørre, mineralske og komplekse roséstil, som har bragt Provence øverst på podiet indenfor denne vintype.

Viser alle 2 resultater

Vores udvalg af vine

2 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Rosé vin

    CROIX DU SUD ROSE ØKO Provence Sainte-Victoire, Domaine Le Loup Bleu

    2022 | 75,00 | Kolli 6
  • Rosé vin

    VOL DE NUIT ROSE ØKO Côtes de Provence, Domaine Le Loup Bleu

    2023 | 75,00 | Kolli 6
×