Kære kunde. Vi henleder opmærksomheden på, at vi I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 29/5-25 holder lukket dagen efter – fredag den 30. maj 2025. Følgende frister gælder derfor i forhold til ordreafgivelse og levering: For levering inden Kristi Himmelfartsdag: Sidste frist for ordreafgivelse er tirsdag den 27. maj 2025 kl. 12.00. For levering fredag den 30. maj 2025 (fragtmændene kører): Sidste frist for ordreafgivelse er onsdag den 28. maj 2025 kl. 12.00. Vi anbefaler dog, at alle ordrer afgives tirsdag den 27. maj 2025, så seneste leveringsdato er onsdag den 28. maj 2025, da eventuelle problemer i forhold til levering fredag IKKE ville kunne løses denne dag. Ønsker du levering mandag den 2. juni 2025 er seneste ordrefrist onsdag den 28. maj 2025. Vi ønsker alle en god Kristi Himmelfartsferie.

x

Domaine Laroche, Chablis

Familien Laroche har i fem generationer og siden 1850 været en særdeles markant aktør i Chablis, og det er derfor ikke tilfældigt, at Domaine Laroche i dag nærmest betragtes som det vigtigste vinhus i dette unikke vindistrikt i forhold til dets historie og udvikling. Denne berømmelse skyldes ikke blot den enestående portefølje af vinmarker (i dag i alt ca. 87 ha.), eller firmaets imponerende hovedsæde i den smukke klosterbygning midt i Chablis, men også – og måske primært – det mod, som Domaine Laroche har udvist i forhold til konstant at forsøge sig med nye teknikker, der kunne lede til forbedringer i kvaliteten. På alle områder – i dyrkning, i vinificering og i markedsføring – har familien Laroche ofte markeret sig med en anderledes tankegang, hvilket i den sidste ende har betydet en fantastisk udvikling i såvel vinenes kvalitet som den anerkendelse, de har opnået.

Hos Domaine Laroche har man defineret en lang række dyrkningsmetoder, hvor der bl.a. foretages nøje analyser af de forskellige klimatiske og jordbundsmæssige forhold på hver enkelt parcel med henblik på at forbedre jordens mikroflora samt opbygge et naturligt forsvar mod plantesygdomme osv. En ganske tidskrævende proces, som til gengæld giver meget bedre kvalitet og miljøbeskyttelse. Tradition forpligter! – og det er man bevidst om hos Domaine Laroche. Vinhuset producerer i dag nogle af de mest typiske og karakterfulde Chablis-vine med anvendelse af nogle de mest moderne og innovative teknikker.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×