Kære Kunde. Husk at vi holder lukket den 5. juni og at Danske Fragtmænd ikke kører.

x

Chatelain, Domaine

Domaine Chatelain ligger i landsbyen ”Les Berthiers” i nærheden af byen Pouilly-sur-Loire. Domainet har været i familiens eje siden 1630, og det er i dag 12. generation, Vincent Chatelain, som er i front i familiefirmaet. Domaine Chatelain ejer 30 ha. vinmarker, fordelt på 6 af de 7 kommuner, som har ret til AOP Pouilly-Fumé. Forskelligheden i de kommunale ”terroirs” giver Chatelain en unik mulighed for at sammensætte deres vine, så de besidder en enestående harmoni og kompleksitet. Både undergrunden – med flintesten, ler, mergel og kalk – og de klimatiske forhold varierer nemlig en del og giver forskellige stilarter fra sted til sted.

Vincents svoger, som også hedder Vincent (Vatan), har siden 2005 haft ansvaret for dyrkningen af vinstokkene, der for de flestes vedkommende er mellem 25 og 40 år gamle. Dyrkningen foregår uden anvendelse af kunstgødning eller ukrudtsmidler.

De underjordiske kældre, hvor temperaturen er ret konstant, rummer topmoderne udstyr. Alle gæringstanke er temperaturregulerede, hvilket sikrer en langsom gæringsproces (16-18°C), og dermed tilføjelse af intensitet og finesse i vinene. Efter endt gæring får vinene lov til at ligge på deres ”lie” i 3-5 måneder – primært på rustfrie ståltanke, men et par af vinene lagres også delvist på træfade. Aftapning finder sted i det sene forår efter høsten.

Viser 4 resultater

Vores udvalg af vine

4 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Hvidvin

    POUILLY-FUMÉ HARMONIE Domaine Chatelain

    2024 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    SANCERRE SELECTION Domaine Chatelain

    2022 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    POUILLY-FUMÉ LES CHARMES Domaine Chatelain

    2023 | 75,00 | Kolli 12
  • Hvidvin

    POUILLY-FUMÉ LES CHARMES Domaine Chatelain

    2022 | 75,00 | Kolli 12
×