Chateau Haut Beausejour

I 1992 opdagede Jean-Claude Rouzaud – oenolog og ejer af Champagne Louis Roederer – 2 nabo-slotte, som var til salg i Saint-Estèphe, med tilhørende 31 ha. vinmarker: Château Picard og Château Beauséjour, begge klassificeret som Cru Bourgeois i 1932, og Jean-Claude Rouzaud kunne med det samme se de muligheder, som bød sig her. Efter købet opdelte han ejendommen i to og døbte den mest prestigiøse del Château Haut-Beauséjour, mens han solgte 17 ha. med de knap så interessante vinmarker videre.

Siden købet har Jean-Claude Rouzaud iværksat et større renoveringsarbejde både i vinmarkerne og i kælderen for at forbedre vinens kvalitet. I vinmarkerne, som i dag dækker 10 ha. ud af ejendommens 14 ha,, betyder det bl.a., at man har fjernet druesorten Malbec og prioriteret Merlot, som trives fremragende på slottets ler- og stenholdige jordbund. Druefordelingen på markerne er i dag 56% Merlot, 39% Cabernet Sauvignon og 5% Petit Verdot.

Målet var klart fra starten: Her skulle én af Saint-Estèphes bedste vine produceres. For at opnå den høje kvalitet har Jean-Claude Rouzaud bl.a. indført en skrappere beskæring og dermed nedsat antallet af “skuddannelser” i foråret. Desuden praktiseres “grøn høst”, hvor man fjerner en del af de svage klaser, og høsten foregår manuelt med en skrap selektering af druerne. Endelig er et helt nyt team af medarbejdere blevet ansat for at give Château Haut-Beauséjour en ny start og den bedste fremtid. Temaet arbejder i tæt relation til Louis Roederers andet prestigiøse St. Estèphe-slot i nærheden: Château de Pez.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×