Château des Adouzes

Château des Adouzes er en af de ældste ejendomme i Faugères, og huset har hentet sit navn fra middelalderborgen, som ligger ovenfor landsbyen Roquessels. Vinmarkerne udgør 42 ha. og er hovedsageligt beplantede med Grenache Noir, Syrah og Carignan, hvoraf nogle af vinstokkene er over 70 år gamle. Parcellerne ligger på skråninger, der befinder sig mellem 200-400 m.o.h. på dybe skifferlag, som giver særligt kødfulde, komplekse og mineralske rødvine.

I 2017 lykkedes det familien Coste fra Domaine Montrose i Côtes de Thongue, kun ca. 30 km. fra Faugères, at købe ejendommen af familien Estève. De to familier kendte hinanden og havde samarbejdet i flere år, og for Bernard Coste og sønnen Olivier, som laver vinene på Montrose, var det en drøm, der gik i opfyldelse.

Især Olivier, som allerede i dag betragtes som en af de mest lovende kældermestre i området, og som blandt andet har stået i spidsen for en mere bæredygtig vinproduktion på Domaine Montrose, glæder sig til at sætte lignende teknikker i gang på Château des Adouzes.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×