Chateau de la Roulerie
Château de la Roulerie er beliggende ved Loire-floden i byen St. Aubin-de-Luigné i Anjou. Ejendommen kan dateres tilbage til det 14. århundrede, men det aktuelle slot er opført i slutningen af det 19. århundrede og er blot et af mange ”eventyrslotte”, der ligger langs Loire-floden. Fra den bakketop hvor slottet ligger, har man en flot udsigt over Layon-floden.
Det var den aktuelle ejer, Philippe Germains far, Bernard, som i 1996 købte 3 slotte af Frankrigs dengang mest berømte konditor, Gaston Lenotre: Château de Fesles, Château de la Guimonière og Château de la Roulerie. Philippe overtog La Roulerie i 2004 og efter 4 års totalrenovering af bygningerne og en modernisering af kældrene, kunne han i 2008 flytte produktionen af vin tilbage på slottet – foruden i øvrigt sig selv og sin familie.
Også vinmarkerne har været under kærlig behandling, og de strækker sig i dag over 37 ha. Undergrunden er hovedsagelig skifferholdig med lag af ler og kalk øverst. Selv om Philippe Germain har dyrket sine vinmarker økologisk i mange år, var det først med årgang 2015, at slottet officielt blev økologisk certificeret.
Viser 10 resultater