Chateau Coutet
Château Coutet blev grundlagt i 1680, og det er nu 12., 13. og 14. generation af familien David Beaulieu, som er engageret i slottets positive udvikling. Slottets areal er i dag på 16 ha., hvoraf de 12,5 ha. er beplantede med i gennemsnittet 32 år gamle vinstokke. Jordbundsmæssigt ligger Château Coutet på det berømte kalk- og sandholdige plateau, St. Martin, med så berømte slotte som Angélus, Beauséjour-Duffau, Beauséjour Bécot, Franc-Mayne, Grand-Mayne og Bellevue som umiddelbare naboer.
Vinmarkerne er beplantet med 60% Merlot, 30% Bouchet (Cabernet Franc), 3% Cabernet Sauvignon og 7% Pressac (Malbec), som alle dyrkes økologisk. Familien bag Château Coutet er stolte af, at man aldrig har brugt kemiske sprøjtemidler i markerne. Man arbejder udelukkende pr. håndkraft, og man har genindført trækheste til pløjningen. Den meget ansvarlige dyrkning har medført et helt unikt mikroklima omkring slottet.
Viser alle 7 resultater