Opkøb af Original Tender
Det er med største fornøjelse at dele, at Original Tender pr. 1. december i år blev en del af Østjysk Vinforsyning.
Opkøbet er et strategisk skridt i arbejdet med at styrke Original Tenders markedsposition og distributionskraft samt understøtte Østjysk Vinforsynings ambition om at være Danmarks førende leverandør af cocktails og vin på KEG til den professionelle vin- og spiritusbranche.
For dig som kunde betyder det, at du kan se frem til:
- Et endnu stærkere samarbejde
- Uændret høj produktkvalitet
- Samme dedikerede service, som du kender fra Original Tender.
Samtidig får du glæde af Østjysk Vinforsynings erfaring, ressourcer og innovative tilgang.
Skulle du have spørgsmål i mellemtiden, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Vi kommer til at dele meget mere om OT i det nye år og glæder os til næste kapitel, sammen med vores nye OT-kollegaer, Jennifer og Christian.
