Info bank

Petit Verdot (drue)

Rødvinsdruen Petit Verdot er blevet berømt i Sydvestfrankrig, hvor den længe er blevet dyrket i Bordeaux-området. Den er desværre efterhånden et sjældent syn i Bordeaux, selvom nogle af de bedste slotte i Médoc ser ud til igen at prioritere den. Det var den drue, som helt tilbage til 1700-tallet gav ganske specielle kvaliteter til topårgange, men den gav samtidig vine, som man skulle vente længe på. En stor del Petit Verdot blev udryddet med phylloxera-angrebet i årene efter 1860, og er aldrig blevet genplantet siden.

Navnet Petit Verdot (den lille grønne) kommer dels af, at den er lille, dels af, at den havde svært ved at modne i fx Bordeaux (hvor den modner senere end de andre druesorter), noget som kunne tyde på, den stammer fra varmere områder. Nyere DNA-analyser har givet næring til dem som mener, at druesorten stammer fra druen Balisca (Albanien-området) og måske blev bragt af grækerne eller romerne… Andre mener den kunne være en krydsning mellem to lokale druer i Sydvestfrankrig (Toulouse): Duras og Tressot.

Den er i årenes løb blevet ”eksporteret” til Bulgarien, Spanien, Portugal, Italien, Malta, USA, Latinamerika og Australien.

Petit Verdots højt indhold af farvestoffet anthocyanin (flavonoider) i det tykt skind gør, at druen giver god farve og desuden en del syre/tannin fra både skindet og de store kerner. Derfor bruger man den ofte i Bordeaux-blandinger til at give bid, friskhed og tilføre en smule ”grøn” karakter for at stramme en vin op. Disse karakterer gør også, at man i Bordeaux eller Frankrig nærmest aldrig bruger druesorten alene, i modsætning til fx Californien, Chile eller Argentina, hvor den modner bedre og opnår mere frugtsødme og velour.

Sortblå-lilla farve. Aromaer af banan (ung vin), røde bær (hindbær), blommer, mynte, lakrids, violer (med modning) og marcipan/kirsebærsten. (Renaud Bronner) – Læs mere om druen i vinskolens afsnittet om druesorter.