Info bank
Carignan Noir
Rødvinsdruesort som også bliver kaldt Carinyena, Cariñena, Samsó (Katalonien) eller Mazuelo (Rioja) i Spanien, og Carignane i Californien. Dens oprindelse menes at være Spanien (Aragonien, hvor der findes en DO og en landsby Cariñena). Den var engang en fast ingrediens i de røde Rioja-vine (Mazuelo). Først blev den udbredt til Sardinien, derefter til alle vindistrikter ved Middelhavet (Italien, Frankrig, Algeriet) og senere til oversøiske områder. Dens store udbredelse før i tiden skyldes, at den kunne producere helt op til 200 hl./ha. og kunne bruges til at give farve i en blanding.
Udbyttet varierer ekstremt efter dyrkningsforholde og vinstokkens alder. Bruges som regel sammen med andre druesorter som Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre, som tilfører mere fylde. Ved højt udbytte giver Carignan vine med lavt alkoholprocent, uden særlig karakter, ofte lidt syrlige. Dyrket på skråninger (god eksponering til solen) og med lav udbytte giver Carignan farverige, kraftige, kødfulde vine, dog med lidt bitterhed eller astringens. Man skal derfor prioritere frugtsødmen under vinificeringen, eller modne vinene, så de bliver rundere og mere harmoniske. I det hele taget giver Carignan store udfordringer, både hvad dyrkningen og vinficeringen angår.
Dyrkes i dag mest i Frankrig, hvor den i dag bl.a. er tilladt i mange appellationer i Rhône, Languedoc og Provence, og i Spanien, hvor den især er kendt i DO Priorat, DO Calatayud, DO Costers del Segre, DO Penedés, DO Tarragona og DO Terra Alta. Den er til gengæld næsten forsvundet fra dens oprindelsesområde Aragonien, hvor den er blevet erstattet af Garnacha, Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Bobal.
Den dyrkes også på Sardinien i Italien, og i varme oversøiske distrikter/lande som Californien, Mexico, Chile, Argentina, Uruguay, Australien og Sydafrika. I Australien bliver den især brugt som blandingsdrue. En krydsning med Cabernet-Sauvignon findes og kaldes Ruby-Cabernet. (Renaud Bronner) – Læs mere om druen i vinskolens afsnittet om druesorter.