Info bank

Australien

Australiens vinhistorie startede, da James Busby (”faderen” til Australiens vinproduktion) i 1832 bragte stiklinger af ca. 400 forskellige europæiske druesorter (bl.a. Syrah…) til The Royal Botanic Garden i Sydney, hvor de blev udplantede. I 1858 blev nye stiklinger af nogle af disse vinstokke plantet på en mark i Hunter Valley nord for Sydney, og den kommercielle vindyrkning i Australien var således i gang. Mange kilder viser i øvrigt, at de australske vinbønder herefter anvendte både opfindsomhed, fantasi, dygtighed og disciplin i den videre udvikling af dette helt nye landbrugsprodukt! Det var dog først i 1970’erne, at man i Europa “opdagede” de australske vine, da landet nu for alvor var begyndt at producere ”moderne” vine til fornuftige priser.

Australien er som bekendt et enormt stort land (kontinent!), og selv om det areal, der i dag benyttes til vinproduktion, er ganske betragtelig (ca. 150.000 ha. og et udbytte der ca. svarer til produktionen i Bordeaux), fylder det kun meget lidt i landskabet. Med Australiens varme og tørre klima, er behovet for kunstvanding mange steder i dag en livsnødvendighed, hvis vinstokkene skal overleve og producere druer. De marker der i starten blev udvalgt til vindyrkning, blev derfor først og fremmest udvalgt ud fra deres evne til at tilbageholde vandet, fremfor deres indhold af bestemte mineraler. I de seneste årtier er begrebet ”terroir” dog (også) kommet til at betyde mere end før i australsk vinproduktion.

Man har derfor de senere år prioriteret at anlægge nye vinmarker tæt ved kysten eller langs floderne, hvor temperaturerne er lavere, og af samme grund oplever man i dag flere højtbeliggende vinmarker. Australske såkaldte ”cool climate” vine er nogle af de bedste (ikke mindst for hvidvinene), med god aroma, sprødhed og struktur. Her bør man nævne distrikter som Margaret River (Western Australia), Adelaide Hills (South Australia), Yarra Valley (øst for Melbourne), Mornington Peninsula (maritimt område i Sydøstaustralien), Tasmanien, men også de køligste områder i Victoria og New South Wales (Hunter Valley).

Hvis man ellers kan skaffe vand, kan Australiens varme og tørre klima bestemt være en fordel, da man ofte under disse forhold kan opnå såvel modne som sunde druer, og samtidig vel at mærke også opnå et relativt højt høstudbytte. Det er blandt andet en af årsagerne til, at Australien kan producere meget karakterfulde vine til konkurrencedygtige priser. Det varme klima tvinger til gengæld de australske vinproducenter til at være meget opmærksomme under vinificeringen, som skal foregå under meget strenge hygiejniske krav. Udstyret man bruger skal være tilpasset disse krav (f.eks. afkøling) og de personer, der anvender det, stilles der ligeledes høje krav til. Faktisk har australske vinmageres høje tekniske ekspertise ofte betydet, at de er blevet tilkaldt til andre dele af verden, for at medvirke i vinifikationsprocessen hos andre vinproducenter med henblik på at optimere resultaterne mest muligt hos disse.

Australske vinproducenter har en høj grad af frihed til at dyrke de druer og lave de vine, de har lyst til eller mener giver de bedste resultater i forhold til det lokale ”terroir”. Der er ikke som eksempelvis i store dele af Europa meget strenge lovkrav til deres produktion, men ikke desto mindre er tendensen dog også her, at der i dag i større grad bliver udarbejdet regelsæt for vinproduktionen i forskellige lokale områder. Selv om der efterhånden dyrkes rigtig mange forskellige druesorter i Australien, er baggrunden for landets succes dog bundet op på relativt få sorter. For de rødes vedkommende især Shiraz (Syrah) efterfulgt af Cabernet Sauvignon og på det seneste også Pinot Noir. For de hvide er det især Chardonnay, Sauvignon Blanc, Muscat og Riesling, der dominerer.

I dag er ingen i tvivl: Australien er en ren guldgrube hvad vin angår, og i denne arena har både kæmpefirmaer og små familieforetagender deres plads. Ca. 90% af den samlede vinproduktion foretages dog i dag af de 10 største firmaer, så de små familiefirmaer må kæmpe om pladserne… hvilket dog gør, at de oftest er de mest interessante at udforske!

(Tekst: Renaud Bronner)