Sonoma Coast AVA
Distriktet Sonoma Coast AVA ligger i den vestligste del af Sonoma County og strækker sig fra San Pablo Bay mod syd til grænsen til Mendocino Couty mod nord. Området nyder godt af den kølige indflydelse af Stillehavet og generelt dobbelt så meget regn som i Sonoma Valley mod øst. Det giver generelt gode betingelser for landbrug, og man finder her nogle af de mest spændende ostemejerier og frugtproducenter i Californien.
De fleste vinmarker ligger i højden – over grænsen til hvor de hyppige tågebanker når – og nyder godt af både varmen om dagen, kølige nætter og gode vandforsyninger. Det giver en længere modning men til gengæld mere aromatiske og sprøde vine. Hvis man sænker høstudbyttet ved f.eks. skrap beskæring, får man samtidigt fyldige og komplekse vine. Det er et perfekt område for Pinot Noir, Syrah og Chardonnay i “cool climate” stil.
Viser et enkelt resultat