Sherry
Sherry-distriktet eller Jerez, som det hedder på spansk, ligger i den sydlige del af Andalusien i det sydvestlige Spanien. En lokal digter kaldte engang området for ”et hjørne af solen”. Det er i allerhøjeste grad det privilegerede klima, som her giver særlige betingelser for produktionen af Sherry-vine. De andre faktorer, som bestemmer kvaliteten og stilen af en sherry, er både valget af druesorterne – primært Palomino men også Pedro Ximénez og Moscatel – og de særlige fremstillingstraditioner i området, som går mange århundrede tilbage.
Processen bag en sherry går ud på, at man først gærer druemosten til en hvidvin, som bliver tilsat druebrændevin, og derefter overføres mosten til forskellige kældre, alt efter den type sherry, man vil opnå. Fino og Manzanilla gennemgår en slags ”biologisk” modning, idet et lag gær (flor) udvikler sig på overfladen i fadene og beskytter vinen mod iltning og oxidering. Processen kræver en vis fugtighed i rummet.
Oloroso, Palo Cortado og Pedro Ximénez gennemgår en såkaldt ”oxiderings” modning uden dannelse af ”flor”, og hvor vinene, der bliver påvirket af ilten, bliver mere brune og får mange flere eksotiske og sødmefulde karakterer. Amontillado sherry er faktisk den eneste, som gennemgår de to processer…
Viser 4 resultaterSorted by latest