Østjysk Vinforsyning er nomineret til Årets SMV 2025, hvor Esben er i finalen i kategorien Årets ESG Frontrunner!
Se finalevideoen og stem på Esben her: Finalister – Årets SMV | Hylder ildsjælene bag resultaterne
Afstemningen er åben fra 23. april – 8. maj 2025
x

Ribera del Duero

Ribera del Duero ligger i højlandet i det nordlige Spanien syd for byen Burgos og øst for universitetsbyen Valladolid. Området fik først sin egentlige status som Denominacion de Origen (D.O.) i 1982 for rød- og rosévinene. Til sammenligning fik Rioja sin D.O. status allerede i 1926. At Ribera del Duero har ligget i dvale frem til 1980’erne skyldes bl.a. urbaniseringen, der fandt sted ikke mindst i 1960’erne, hvor befolkningen i stor stil forlod de traditionelle landbrugserhverv og i stedet søgte mod byerne. Tingene har heldigvis ændret sig for Ribera del Duero, takket være en ny generation af dygtige og entusiastiske vinproducenter.

Det er floden Duero (som i Portugal hedder Douro), der løber igennem området, som har givet distriktet dets navn. Midt i et område med ekstreme klimatiske omgivelser giver floden en tiltrængt frodighed. Klimaet er med til at give vinbonden et meget lille udbytte, da vinstokkene helt naturligt begrænser frugtsætningen under disse forhold. Til gengæld får man druer med en enorm intensitet og farve. En anden faktor er den meget stenrige jordbund blandet med bl.a. aflejringer fra floden, som giver særligt privilegerede forhold til vindyrkning. D.O. Ribera del Duero gælder for rødvine (min. 75% Tempranillo), rosévine og siden 2019 også for hvidvine lavet på min. 75% Albillo Mayor-druen.

Vores udvalg af vine

5 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Rødvin

    BACHILLER ROBLE, RIBERA DEL DUERO Bodegas Canderuela

    2023 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    MONTEBACO PARCELA CARA NORTE, ØKO Ribera del Duero, Bodegas Montebaco

    2021 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    MONTEBACO CRIANZA Ribera del Duero, Bodegas Montebaco

    2020 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    MONTEBACO PARCELA CARA NORTE, ØKO Ribera del Duero, Bodegas Montebaco

    2020 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    SEMELE CRIANZA Ribera del Duero, Bodegas Montebaco

    2021 | 75,00 | Kolli 6
×