Muscat de Beaumes de Venise

Når man i dag drikker Muscat de Beaumes-de-Venise, drikker man en af Sydfrankrigs mest populære dessertvine af den type, man kalder “Vins Doux Naturels”, som også fx tæller vine som Muscat de Rivesaltes. Den romerske videnskabsmand og forfatter Plinus den Ældre omtalte allerede i sin tid de frugtige og sødmefulde vine fra området omkring byen Balme (som senere blev til Beaumes). Han nævner desuden, at de blev lavet på druen Muscat, som grækerne havde bragt til området. Traditionen for fremstilling af “Vins Doux Naturels” stammer dog først fra det 13. årh., hvor det siges, at en spansk læge fandt på at tilsætte brændevin til sin søde vin i slutningen af gæringen. På denne måde opdagede han, at man kunne beholde vinens sødme, når kun en del af sukkeret blev omdannet til alkohol.

Senere, i det 16. århundrede, blev paven i Avignon så begejstret for den søde vin, at han lod tilplante 70 ha. med Muscat-vinstokke på bakkerne i Beaumes-de-Venise for at sikre sine forsyninger. Det var først i det 17. årh., da man importerede en nyere Muscat-druesort (Muscat à Petits Grains), at Beaumes-de-Venise fik sin opblomstring. I dag bliver Muscat de Beaumes-de-Venise AOC-vine stadig lavet på Muscat à Petits Grains Blanc og Noir-druer, som håndplukkes, når de er optimalt modne og har et sukkerindhold på min. 252 g./liter. Vinene skal være på min. 15% i alkohol og indeholde min. 100 g./l. restsukker. Farven kan være strågul, rosé til purpurrød, hvor den røde Muscat Noir er den, som giver farve. AOC-distriktet dækker 305 ha.