Murray Darling

Murray Darling er Australiens næststørste vindistrikt med en andel på ca. 25% af hele landets samlede vinproduktion. Murray Darling strækker sig fra den nordvestlige del af Victoria til den vestlige del af New South Wales, omkring floderne Murray River og Darling River. Regionen kaldes ofte Big Rivers og er et af de vigtigste områder for landbruget i Australien, takket være en undergrund af rige aflejringer fra floderne. Den største udfordring er tørken, da det kun sjældent regner (ca. 130-150 mm. årligt!). Selv om man i begrænset omfang kan hente vand fra floderne, er man nødt til dels at bruge en skånsom drypvanding i vinmarkerne, dels finde vandkilder i dybden og genanvende vandet på vingårdene. Fordelen med tørken er til gengæld, at man kan producere utroligt sunde og modne druer, uden spor af de vinsygdomme, som ofte skyldes fx fugtighed!

Murray Darling er i dag klassificeret som GI (Geographical Indication) og producerer hovedsageligt Chardonnay, men også Shiraz og Cabernet Sauvignon, som har vist sig at give fremragende resultater. Med sine ca. 25.000 ha. vinmarker samler Murray Darling både nogle af Australiens største vinfirmaer og mange, små familieproducenter, der, på trods af de barske forhold, kan producere aromatiske og karakterfulde vine, med god balance mellem styrke og finesse.

Viser et enkelt resultat

Vores udvalg af vine

1 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • %
    Søde vine

    CELLAR RESERVE VP SHIRAZ Murray Darling, Trentham

    2020 | 50,00 | Kolli 6
×