Mentrida

Méntrida ligger i den nordvestlige del af provinsen Toledo, sydvest for hovedstaden Madrid og er en del af vinregionen Castilla-La Mancha. Distriktet har produceret vin siden i hvert fald det 15. årh. og har traditionelt set været storleverandør af kraftige rødvine (hovedsageligt lavet på Garnacha) til hovedstaden Madrid. Distriktet fik sin DO i 1976, men det er især i de senere år, at lokale producenter er begyndt at lave mere delikate og knap så rustikke vine.

Ca. 80% af arealet (ca. 10.000 ha.) er i dag beplantet med Garnacha. Siden DO-lovgivningen blev ændret i 2000 og 2008, hvor andre druer blev tilladte, ser man nu også bl.a. Cencibel (Tempranillo), Cabernet-Sauvignon, Merlot, Syrah og Graciano for de røde og Albillo, Macabeo, Sauvignon Blanc og Chardonnay for de hvide. De bedste vinmarker ligger i det nordlige område nær Sierra San Vicente og Sierra de Gredos. Méntrida har utvivlsomt et kæmpe fremtidspotentiale til produktion af kvalitetsvine, hvilket allerede er ved at blive forløst hos visse producenter.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×