Médoc/Haut-Médoc

Det er faktisk ikke mere end 400 år siden, at Médoc-halvøen mellem Atlanterhavet og Gironde-floden for alvor blev taget i brug til vindyrkning. Før den tid bestod halvøen mest af skov i den nordlige del og sump i den sydlige. Omkring år 1600 blev man klar over hvilke muligheder, der skjulte sig i dette vildnis. De store sumparealer blev drænet med hjælp fra hollandsk ekspertise, og skovarealerne langs Gironde-floden blev ryddet. I dag udgør den øverste del af trekanten Médoc AOC/AOP (populært Bas-Médoc), mens distriktet, som ligger sydpå men længere op ad floden, hedder Haut-Médoc AOC/AOP. Delingen sker omkring landsbyen Saint-Seurin.

På grund af beliggenheden ved havet er klimaet mildt med lune vintre og ikke alt for varme somre. Disse forhold giver druerne en lang vækstperiode, en langsom modning og dermed masser af finesse. Jordbunden består hovedsageligt af grusbanker på en leret undergrund. Der, hvor gruset er dybest, dyrkes primært Cabernet Sauvignon, der giver en kraftig og fyldig vin. Hvor den lerede og kalkholdige jordbund dominerer, dyrkes Merlot, som tilfører mere rundhed og finesse. Herfra kommer nogle af verdens mest eftertragtede rødvine. Selv om det er slottene i Haut-Médoc AOC/AOP (ca. 4.320 ha., 300 producenter), som ofte opnår størst omtale og berømmelse, finder man også perler blandt både klassificerede og såkaldte “petits châteaux”-vine fra det nordlige Médoc AOC/AOP (5.560 ha., 440 producenter).

Viser alle 3 resultater

Vores udvalg af vine

3 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Rødvin

    CHATEAU LA LAGUNE 3. Grand Cru Classé, Haut Medoc

    2021 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    CHATEAU BELGRAVE WOODEN CASES 5. Cru Classè, Haut-Medoc, 6 stks TRÆ (pr. fl)

    2015 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    GOULEE D ESTOURNEL G d’Estournel

    2021 | 75,00 | Kolli 6
×