Marlborough
Marlborough, hvor bl.a. Wairau Valley ligger, er i dag helt klart New Zealands mest anerkendte vindistrikt. Dalen strækker sig langs Wairau River, som forsyner vinmarkerne med rigeligt vand i et ellers ret tørt område (under 300 mm. regn i vækstsæsonen). Undergrunden består hovedsageligt af stenaflejringer efter tidligere gletsjere samt ler og sand. Den store variation af jordtyper giver store forskelle i vinene, men generelt er betingelserne perfekte til vindyrkning.
Klimaet i Marlborough region hører til i den kølige ende af skalaen. Faktisk ligger middeltemperaturen om sommeren på blot 17,7 grader, hvilket er koldere end i Champagne i Frankrig. Frost om natten kan være et overvejende problem for vinbønderne, især om foråret, når de sarte skud udvikles og om efteråret, hvor planten (og især druerne) kan blive ødelagt. Heldigvis sikrer solen høje temperaturer i dagtimerne, og denne veksling er meget gunstig for modningen af druerne. Den sikrer meget aromatiske og delikate vine.
Viser alle 6 resultater