Kære kunde. På torsdag fra kl.10.00 – 11.00 kører vi en opdatering på shoppen. Shoppen kan derfor være utilgængelig i dette tidsrum. Beklager ulejligheden. 

x

Languedoc AOC/AOP

Regionen Languedoc-Roussillon ligger i det sydøstlige Frankrig og byder på næsten 40 AOC/AOP-distrikter, hvoraf nogle af de mest kendte er bl.a. Corbières, Fitou, Minervois, Faugères, Maury og Côtes du Roussillon, men også det noget større Languedoc AOC/AOP (tidligere Côteaux du Languedoc). Dette distrikt fik sin AOC-status i 1985 og dækker en stor del af det meget store Languedoc-område (i alt 531 kommuner!), hvor både klimaet, landskabet og jordbunden kan variere en del fra sted til sted. Det førte til, at man fra begyndelsen af 2000-tallet indførte en mulighed for producenterne i 11 bestemte, afgrænsede områder som fx Cabrières, Grès de Montpellier og Pézenas at angive disse “subdistrikter” på etiketten. Da flere af disse afgrænsede områder indeholder særlige typer af jordbund, landskab og/eller klima, gav dette god mening.

En ny generation af vinproducenter har været dygtige til at udnytte de muligheder, de nye vinregler har givet, bl.a. i forhold til anvendelse af bedre druesorter, mindre udbytte og mere tilpassede vinificeringsteknikker. En stor investeringslyst fra producenter i andre vinområder i Frankrig eller endda fra andre lande, har tilført distriktet de midler og den tillid til sig selv, som har banet vejen for en meget positiv udvikling. Languedoc AOC/AOP byder således i dag på et spændende udvalg af rød- og rosévine (henh. 40% og 52% af produktionen), som primært er baseret på Grenache Noir, Syrah og Mourvèdre, men også i mindre udstrækning på Cinsault og Carignan. Hvidvinene udgør 8% af produktionen, og de laves bl.a. på Grenache Blanc, Clairette, Bourboulenc, Piquepoul, Roussanne, Marsanne og Rolle (Vermentino).

Vores udvalg af vine

3 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Hvidvin

    LANGUEDOC BLANC AOP, GRENACHE BLANC & VERMENTINO Abbotts & Delaunay

    2024 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    LANGUEDOC ROUGE AOP, GRENACHE & SYRAH Abbotts & Delaunay

    2023 | 75,00 | Kolli 6
  • Rosé vin

    LANGUEDOC ROSÉ AOP, GRENACHE NOIR & SYRAH Abbotts & Delaunay

    2024 | 75,00 | Kolli 6
×