Echezeaux Grand Cru

Côte de Nuits – det nordligste område i Côte d’Or – starter umiddelbart syd for byen Dijon og fortsætter 20 km. længere mod syd. Jordbunden her består hovedsageligt af kalksten, silicium, mergel, ler og skifer – en diversitet, som kan genfindes i vinene. Områdets historie har været stærkt påvirket af munkene fra moderklostret Citeaux, som i det 12. årh. grundlagde det berømte Clos de Vougeot. Det er netop syd for dette, man finder Flagey-Echezeaux kommunen med bl.a. Grand Cru’erne Echezeaux og Grands Echezeaux.

Selve landsbyen Flagey ligger i dalen på den anden side af N74-landevejen, men det er markerne vest for N74, som er interessante. Grand Cru-marken Les Échezeaux udgør 36,1 ha. fordelt på flere parceller og producerer vine, som hører til blandt de kraftige og meget strukturerede vine i Bourgogne. Grands Échezeaux (8,37 ha.) er den mest prestigiøse af de to, og vinene herfra varierer mindre fra parcel til parcel. Begge distrikter producerer kun rødvine.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×