Dry Creek Valley
Dry Creek Valley ligger i den nordlige del af Sonoma County, vest for Alexander Valley og nord for Russian River Valley. Her finder man sand- og leraflejringer fra den udtørrede flod i et område, som er påvirket af kølige vinde og morgentåge fra Sonoma Coast samt af Stillehavet mod vest. Det giver perfekte forhold til produktion af sprøde hvidvine og aromatiske og delikate rødvine.
Distriktet fik sin AVA-status i 1983 og breder sig over ca. 4.500 ha. fordelt på i alt ca. 60 producenter. De første beplantninger stammer fra ca. 130 år siden, og distriktet er derfor et af de ældste i Californien. Blandt de mest velegnede vinsorter for området kan man nævne Chenin Blanc, Sauvignon Blanc, Zinfandel og Cabernet Sauvignon, men også Rhône-druer klarer sig godt her.
Viser alle 5 resultater