DO Montsant

DO Montsant-distriktet ligger i Catalonien ved den nordøstlige spanske kyst, sydvest for Barcelona og Penedès. Før i tiden var Montsant en subzone af DO Tarragona, som nærmest omringer det mere berømte distrikt Priorat. Montsant fik sin egen DO i 2001 og samler i dag ca. 2.000 ha., fordelt på ca. 57 producenter i 17 kommuner (inkluderet den del af Priorat, der ikke er klassificeret som DO). Det er nabobjergene Montsant, som har givet distriktet sit navn, og det er også bl.a. dem, der giver de kølige vinde, som modererer varmen og sikrer en langsom og lang modning af druerne. På ofte ret højtbeliggende vinmarker (220-700 m.), med en stenrig undergrund af kalk, granit, skiffer og ler, giver det vine med en god balance mellem styrke, struktur og finesse.

Rødvinene udgør 97% af vinproduktionen i Montsant. Stilmæssigt ligner de meget rødvinene fra Priorat, men da området ikke er så kendt endnu, får man ofte meget vin for pengene. I Montsant dyrker man især druerne Garnacha og Cariñana, men også Cabernet Sauvignon, Merlot, Mourvèdre, Syrah og Tempranillo. Montsant-vinene har generelt en mørk farve, en god frugtsødme og som regel kødfuldhed og mineralitet. Når de laves på druer fra ældre vinstokke og modnes på træfade, kan de opnå god kompleksitet og have stort modningspotentiale.

Viser alle 2 resultater

Vores udvalg af vine

2 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Rødvin

    CLOS MESORAH DO Montsant, Clos Mesorah, Trækasse

    2015 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    CLOS MESORAH DO Montsant, Clos Mesorah, Trækasse

    2017 | 75,00 | Kolli 6
×