Leverancer mellem jul og nyår: Fredag den 20. december: Ordre modtaget inden kl. 12.00 leveres forventelig mandag den 23. december. Mandag den 23. december: Ordre modtaget inden kl. 12.00 leveres forventelig mandag den 30. december. Fredag den 27. december: Ordre modtaget inden kl. 12.00 leveres forventelig mandag den 30. december. Vi henstiller til, at I bestiller i god tid før jul, da leveringstiderne ikke kan garanteres. Glædelig jul og godt nytår. (Fragtmændene leverer ikke fredag den 27. december).

x

Clos de la Roche

Morey-Saint-Denis kommunen er med sine ca. 110 ha. vinmarker en af de mindste i Côtes de Nuits. Området er “klemt inde” mellem Gevrey-Chambertin og Chambolle-Musigny, og mange mener, at man i Morey-Saint-Denis´ vine finder både Gevreys styrke og Chambolles finesse. Sandt er det, at selv almindelige Morey-Saint-Denis AOC-vine kan være meget spændende, hvis de kommer fra en god producent. Hovedparten af vinene er røde, men der produceres dog også en smule hvidvin på ca. i alt 5 ha.

Her finder man flere fremragende 1. Cru marker og 5 Grand Crus – Clos de Tart, Clos Saint-Denis, Bonnes-Mares, Clos de la Roche og Clos des Lambrays – som hører til blandt Bourgognes absolutte mest berømte vinmarker. Clos de la Roche er områdets største Grand Cru (ca. 17 ha.) og samtidig den mest kendte. Navnet “Clos” er måske ikke helt fortjent, da vinmarken ikke er lukket af en mur, men kvaliteten (og kompleksiteten) fejler sandelig ikke noget!

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×