Chambolle Musigny

Chambolle-Musigny distriktet er en del af Côte-de-Nuits i det nordlige Côte d´Or i Bourgogne. Selve distriktet ligger mellem Morey-Saint-Denis mod nord og Vougeot mod syd og er et af de mindste vindistrikter i Côte-de-Nuits. Landsbyen Chambolle-Musigny midt i vinmarkerne er utrolig smuk med sine smalle gader, gamle træer og smukke kældre. Et par gode restauranter gør ikke opholdet på stedet mindre behageligt.

I kommunen Chambolle-Musigny finder man 2 Grand Cru-marker, nemlig “Le Musigny” og hovedparten af “Bonnes-Mares” (13,5 ha. af markens 15 ha. i alt). 24 vinmarker er klassificeret som 1. Cru, og udgør 59 ha. af de i alt 153 ha. i AOC’en (2018). Også de over 30 såkaldte “Lieux-dits” vinmarker er værd at interessere sig for. Når man taler om klassiske Chambolle vine, tænker man på elegance, subtilitet og feminitet, og navnet er som regel nok til at få mundvandet til at løbe hos vininteresserede. Som altid i Bourgogne bør man lægge ligeså meget vægt på det firma, der har lavet vinen, som på den geografiske oprindelse.

Vores udvalg af vine

3 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Rødvin

    CHAMBOLLE MUSIGNY VV Domaine Odoul-Coquard

    2023 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    CHAMBOLLE MUSIGNY 1. CRU LES BAUDES Domaine Odoul-Coquard

    2023 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    CHAMBOLLE MUSIGNY 1. CRU LES FUÉES Domaine Odoul-Coquard

    2023 | 75,00 | Kolli 6
×