Chambertin Grand Cru
Samtidig med at Gevrey-Chambertin med ca. 410 ha. vinmarker er den største kommune i Côte de Nuits, samler den et hav af fremragende vinmarker – den ene mere prestigiøs end den anden – med det tilfælles, at de udelukkende er beplantet med Pinot Noir. I Gevrey finder man ikke mindre end 9 Grand Cru marker og 26 vinmarker i 1. Cru (1. Cru i alt ca. 80 ha.). Chambertin Grand Cru ligger med de andre Grand Cru-marker syd for landsbyen, på en østvendt skråning, som er beskyttet mod vestlige vinde af den skov, som ligger øverst på skråningen.
Vinmarken Chambertin (13,2 ha.) ligger som umiddelbar nabo til Clos de Bèze (14,5 ha.), og dyrkningen på de to vinmarker går helt tilbage til det 7. årh., hvor munkene fra Bèze-klosteret fældede træer, beplantede markerne med vinstokke og opdagede, at man her kunne producere fantastiske vine. De to vinmarker er både historisk set, jordbunds- og stilmæssigt tæt knyttet til hinanden, og rent faktisk kan vinen fra Clos de Bèze sælges som Chambertin. Mange eksperter i området siger, at vinene fra Gevrey-Chambertins to bedste Grand Cru-vinmarker ligner hinanden så meget, at det nærmest er umuligt at adskille dem…
Viser alle 2 resultater