Brouilly
Beaujolais strækker sig fra det sydlige Mâcon til nord for Lyon. Her bruger man druesorten Gamay til saftige rødvine, som nogle elsker, andre foragter. Området er meget andet end ‘Beaujolais Nouveau’, da der produceres mange gode Beaujolais-Villages vine samt Cru-vine fra kommuner som Fleurie, Brouilly, Morgon og Moulin-à-Vent.
De fineste vine fra Beaujolais kommer fra de 10 Cru kommuner, som ligger fra Côtes de Brouilly mod syd til Saint-Amour mod nord. Brouilly er den største af de 10 Cru’er og ligger ved foden af bjerget Mont de Brouilly. Vinene herfra er blandt de kraftigste i Beaujolais med en flot, rubinrød farve og en duft af røde bær. De fleste Brouilly smager bedst unge, mens de stadig har friskhed. Nogle få, som har været lagret på fad, kan tåle ca. 3-5 års lagring.
Viser et enkelt resultat