Kære kunde. Vi henleder opmærksomheden på, at vi I forbindelse med Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 29/5-25 holder lukket dagen efter – fredag den 30. maj 2025. Følgende frister gælder derfor i forhold til ordreafgivelse og levering: For levering inden Kristi Himmelfartsdag: Sidste frist for ordreafgivelse er tirsdag den 27. maj 2025 kl. 12.00. For levering fredag den 30. maj 2025 (fragtmændene kører): Sidste frist for ordreafgivelse er onsdag den 28. maj 2025 kl. 12.00. Vi anbefaler dog, at alle ordrer afgives tirsdag den 27. maj 2025, så seneste leveringsdato er onsdag den 28. maj 2025, da eventuelle problemer i forhold til levering fredag IKKE ville kunne løses denne dag. Ønsker du levering mandag den 2. juni 2025 er seneste ordrefrist onsdag den 28. maj 2025. Vi ønsker alle en god Kristi Himmelfartsferie.

x

Barsac

AOC/AOP-distriktet Barsac (ca. 390 ha. vinmarker) ligger mellem Sauternes og Cérons i det sydlige Graves, hvor man producerer likorøse Sauternes-lignende vine på botrytis-angrebne Sémillon- (ca. 80% af produktionen), Sauvignon Blanc- og Muscadelle-druer. Faktisk ligner Barsacs søde vine Sauternes så meget, at de gerne må sælges under denne AOC/AOP-appellation. De to distrikters historier er tæt bundet sammen og i den berømte 1855-klassifikation af vine fra Sauternes, finder man både vine fra Barsac og Sauternes.

Sauternes entusiaster nævner dog små forskelle mellem AOC/AOP-distrikterne Barsac og Sauternes (som selv samler 4 kommuner, nemlig Preignac, Bommes, Sauternes og Fargues): Mens Sauternes er et meget bakket område, er Barsac-plateauet ret fladt. Undergrundsmæssigt er der også forskelle, fx er Barsacs jordbund knap så graves-holdig. Selvom vinene fra Barsac har meget tilfælles med dem fra Sauternes, er de dog ofte knap så likorøse og mere umiddelbare. De bedste vine fra Barsac har en flot, delikat aroma, en god sprødhed og en fin balance mellem sødme og struktur. Blandt de mest kendte ejendomme i området Barsac kan man nævne Château Climens, Château Coutet og Château Caillou, men 1855-klassifikationen tæller i alt 27 slotte.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.
×