Anderson Valley

Anderson Valley ligger i Mendicino County ca. 200 km. nord for San Francisco og nyder godt af de kølige vinde fra Stillehavet, som gør det til det køligste område i Californien. Det betyder bl.a. store temperaturforskelle mellem dag og nat og derved en lang modningsproces, som giver perfekte druer til f.eks. mousserende vine, hvor aroma og friskhed er afgørende. Desuden sikrer en god dræning i den småstensholdige undergrund, at der etableres vandreserver i dybden, som man kan udnytte i tørkeperioder. Anderson Valley er i dag et af de vigtigste områder i Nordamerika for Pinot Noir, men også druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Gewurztraminer giver gode resultater.

Selv om Anderson Valleys vinhistorie kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor italienske tilflyttere introducerede Zinfandel, var det først, da en håndfuld vinproducenter (fx Husch, Edmeades og Navarro) så områdets potentiale i 1970’erne og beplantede nye vinmarker, at man oplevede en opblomstring. I 1980’erne fulgte flere sparkling-producenter trop (bl.a. Champagnehuset Louis Roederer). Distriktet byder i dag på masser af spændende stille- og sparkling-vine, som i området kan nydes i en af de mange smagekældre eller på de lokale, hyggelige restauranter.

Viser alle 7 resultater

Vores udvalg af vine

7 vine

Vores udvalg af vine | Sortér efter
  • Hvidvin

    CHARDONNAY CARPE DIEM Domaine Anderson, Anderson Valley California

    2019 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    PINOT NOIR CARPE DIEM Domaine Anderson, Anderson Valley California

    2018 | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    PINOT NOIR Domaine Anderson, Anderson Valley California

    2018 | 75,00 | Kolli 6
  • Hvidvin

    CHARDONNAY Domaine Anderson, Anderson Valley California

    2019 | 75,00 | Kolli 6
  • Mousserende vin

    QUARTET BRUT ROSE, NV Roederer Estate, Californien

    | 75,00 | Kolli 6
  • Rødvin

    PINOT NOIR FILIGREEN FARM BIO AVA Anderson Valley, Leo Steen Wines

    2021 | 75,00 | Kolli 12
  • Rødvin

    PINOT NOIR FILIGREEN FARM BIO AVA Anderson Valley, Leo Steen Wines

    2020 | 75,00 | Kolli 12
×