Bæredygtige certificeringer
Her er et lille udpluk af nogle af de certificeringer, som vi er stolte af, at en stor del af vores sortiment og produkter bærer. Det er de formelle organer, som lovgiver, udsteder og kontrollerer dekreter inden for økologi, biodynami og generel bæredygtighed. De støtter bl.a. op om vores ønske om, at bidrage til en mere bæredygtig fremtid, hvilket stemmer overens med vores B Corp-certificering, som dokumenterer, at vi går forrest i den bæredygtige omstilling som virksomhed.

B Corp
Østjysk Vinforsyning har som den første vin-og spiritusdistributør i Danmark opnået den internationalt anerkendte certificering inden for bæredygtighed: B Corp. Læs meget mere om certificeringen og hvorfor vi valgte at kaste os ud i den krævende proces her.

EU mærkning
EU mærkning for økologisk produktion. Gældende i hele EU.
Allerede i 2015 traf vi en beslutning om at påvirke vinmarkedet i en mere økologisk retning. Beslutningen blev til et konkret mål om, at vi ville kunne matche ethvert konventionelt vinkort med økologisk og biodynamisk dyrket vine. Det mål nåede vi i 2017.
30 procent af vores vinsortiment består i dag af økologiske og biodynamiske vine. For sortimentet til hoteller og restauranter er andelen 50 procent.

Demeter
Det mest benyttede mærke for biodynamisk produktion.
Understøtter vores målsætning om, at størstedelen af vores sortiment bliver økologisk og biodynamisk – men vi går ikke på kompromis med vinens kvalitet, derfor tager det tid at udskifte sortimentet. Vi sælger kun kvalitetsvin.
AB
Agriculture Biologique. Fransk mærkning for økologisk produktion.
Vegan
Mærkning der garanterer, at et produkt ikke indeholder animalske ingredienser.
Green String Farm
Californisk mærkning af bæredygtig produktion. Det er ikke en økologisk certificering, men producenten er forpligtet til at overholde bæredygtige landbrugsmetoder, og producere efter økologiske principper, såsom ingen brug af pesticider, kunstgødning eller andre kemikalier mm.
Fair for Life
Mærkning der garanterer social ansvarlighed og fair handel.
Respekt
BÆREDYGTIG VIN = RESPEKT
Det er meget svært at gennemskue, hvad der er bæredygtig vin, da der endnu ikke er nogle certificeringer, der for alvor er slået igennem. Vi mener også, at en vin kan være bæredygtig, selvom den ikke er økologisk eller biodynamisk certificeret. Der kan være mange andre vigtige parametre, såsom reducering/udeladelse af vanding i markerne (specielt oversøiske vine), menneskerettigheder (Fair Trade, Fair for Life etc.), at man er i en konverteringsfase til økologisk eller biodynamisk vindyrkning – og mange andre, gode grunde.
Vi arbejder meget tæt sammen med vores leverandører og besøger dem ofte, så vi har et godt kendskab til deres metoder og filosofier, der giver os den viden, vi skal bruge til at vurdere, om de kan leve op til vores RESPEKT mærke. For at få vores RESPEKT mærke skal de falde ind i følgende kategorier:
RESPEKT FOR NATUREN
Betyder i denne kontekst, at vi værdsætter de producenter, der dyrker og fremstiller deres vine med den største respekt for naturen. En grønnere verden er en sundere verden. Producenter som er økologiske, biodynamiske eller som på anden vis tilgodeser miljøet er hjertet i denne kategori.
RESPEKT FOR KVALITETEN
Kvaliteten er for os selve grundstenen. Vi sætter en ære i at sikre den højeste kvalitet inden for alle RESPEKT produkter. Og vi går ikke på kompromis. For os er det helt afgørende at stilen, karakteren, harmonien og helheden i den enkelte RESPEKT vin følger den filosofi, vi altid har anlagt, når det gælder udvælgelse af vin.
RESPEKT FOR FREMTIDEN
Respekten for fremtiden ligger i forlængelse af naturen. Kun ved at prioritere en grønnere og mere bæredygtig tilgang i vindyrkningen sikres fremtidige generationers ve og vel, samtidig med at det næste kuld af vinmagere og bønder overtager betydeligt sundere marker.
Vi ønsker med RESPEKT at rette fokus på de producenter, som gør en ekstraordinær indsats inden for én eller flere af nøglebegreberne.
Roots Beverages
I vores jagt på bæredygtige vine har vi stiftet Roots Beverages. Målsætningen herfor er at finde kvalitetsvine i hele verden, der opfylder følgende krav:
Vinene skal være økologiske eller biodynamiske (skal være certificerede)
Vi skal passe på vores skønne natur. Derfor skal vinene dyrkes under kontrollerede forhold, hvor der ikke tilsættes pesticider. Mængden af sulfitter skal reduceres til et absolut minimum eller helt fjernes.
Det skal være muligt at købe den færdige vin på tank og aftappe den i DK
Der skal gøres op med den gamle tanke om, at slotsaftappet vin er det bedste. Om vinen er aftappet på et slot eller transporteret til et topmoderne tapperi et andet sted gør ingen forskel for vinen, men det gør en forskel for miljøet.
I en lastbil kan der transporteres mellem 15-20.000 flasker afhængigt af flasketype og dermed antal flasker på en palle. Hvis vinen transporteres i en tankbil, kan der transporteres 25.000 liter vin svarende til 33.000 flasker med samme CO2 udledning. Det vil sige, at man reducerer udledningen af CO2 ved transporten med ca. 40-55% ved at transportere vinen på tank til Danmark.
Vinene skal være kvalitetsmæssigt bedre end det, der findes på markedet til samme priser
Det er målet at finde vine fra niveauet lige over de billigste vine på markedet og hele vejen op. Det vil sige, at man sagtens kan forestille sig, at ROOTS BEVERAGES tager en mindre mængde af en vin til 500 kr. pr. flaske hjem på tank og tapper den i Danmark.
Læs mere om Roots her.