Detail

 

Østjysk Vinforsyning er en meget betydelig leverandør til de danske specialbutikker. Vi kæmper målrettet for at bibeholde en kultur og et handelsmønster, hvor det ikke er 3-4 store supermarkedskæder, der afgør, hvad der skal i de danske vinglas. Vi bakker op omkring de mange dygtige og entusiastiske vinhandlere, og deres indsats for at skabe oplevelser for forbrugerne. Vi tror fuldt og fast på, at der en voksende skare af vinelskere, for hvem kvalitet og typicitet altid vil vinde over de tusindvis af industrielle ”mainstream vine”, der tilbydes overalt.

Vi samarbejder dels meget tæt med de butikker, der er tilknyttet VINOBLE kæden, men i stigende grad også med alle øvrige selvstændige vinhandlere. Vi tilbyder en række interessante hjælpemidler. 8 gange om året udsender vi en vinavis, hvor vinhandlerne kan deltage med deres eget personaliserede logo. Der tilbydes medimport fra mange vigtige producenter. Vi støtter med smagninger, rejser, særlige kampagner og journalist vurderinger.

VINOBLE er en landsdækkende kæde bestående af 28 af Danmarks dygtigste vinhandlere i samarbejde med Østjysk Vinforsyning. Den første butik så dagens lys i 1993.

Konceptet bygger dels på en høj grad af service samt en kompetent og personlig rådgivning, uanset om du er vinekspert eller nybegynder, og dels på et af Danmarks største og mest spændende vinsortimenter omfattende vine fra hele verden.

Når så mange vinhandlere samarbejder, er vi i stand til at købe store mængder til de billigste priser, direkte hos de allerbedste producenter. Vi er meget kræsne i udvælgelsen af vinene, således at du er sikret en oplevelse hver gang du åbner en flaske fra VINOBLE.

Vore indkøbere er konstant på farten, for såvel at fastholde gode relationer med de producenter vi har arbejdet med i mange år, som for at finde nye interessante vine og producenter.

Høj kvalitet er hos os ikke lig med høje priser. Vi lægger stor vægt på at kunne tilbyde alt lige fra de gode dagligvine, til nogle af verdens mest anerkendte "kultvine".

Derudover tilbyder vi et stort sortiment i spiritus samt en række specialiteter.

Bag vores detailsektor står en konsulenttjeneste samt en meget kompetent indkøbs og marketing funktion.



Johannes Odgaard
 
Salgskonsulent Jylland & Fyn 
Tlf: 8755 9900 
Mobi: 2880 1961 
E-mail: jo@vinforsyning.dk 






Alex Vicard Jensen 
Salgskonsulent Sjælland & Øer 
Tlf: 8755 9900 
Mobi: 2779 5586 
E-mail:
aj@vinforsyning.dk 




Se mere på
www.vinoble.dk